Emil Mygind siger stop.
AB meddeler, at angriberen har valgt at stoppe fodboldkarrieren som 26-årig.
Andre ting trækker i Mygind, forklarer han selv.
- Det har været en mega svær beslutning og noget jeg har tænkt over i lang tid.
- Fodbold og AB har betydet så meget for mig og min familie i snart 14 år. Både som fodboldspiller og menneske har jeg fået min opdragelse her i denne herlige klub, og jeg har fået så mange fantastiske oplevelser, skønne venner og bekendtskaber på vejen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har de sidste 4 år studeret på universitetet ved siden af fodbolden og er kommet til et sted i mit liv, hvor jeg gerne vil fokusere 100% på det og se hvad det kan føre til.
- Jeg har endelig fundet ro i dette valg og det kommer på et rigtig godt tidspunkt for mig, da jeg både er et virkelig godt sted fysisk og psykisk.
- Så selvom det er skræmmende og bliver så underligt i starten, så er jeg mega stolt og glad for det valg jeg har truffet og jeg glæder mig til at komme i gang med et nyt kapitel i mit liv, siger han til AB's hjemmeside.
Mygind, der er et produkt af klubbens ungdomsafdeling, fik ligadebut for AB tilbage i april 2018. Han nåede 100 kampe og 17 mål for klubben fra Gladsaxe.

AB
Betinia Liga

































