2026-06-22 08:22:42

AB forlænger med cheftræneren

AB og Fannar Berg Gunnólfsson har forlænget samarbejdet, så det nu løber frem til sommeren 2029. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Fannar Berg Gunnólfsson og AB er glade for hinanden. 

Islændingen kom til AB i 2024, og han har siden 2025 været cheftræner for klubben, der netop er rykket op i Betinia Ligaen. 

Gunnólfssons kontrakt løb oprindeligt frem til sommeren 2027. Nu er aftalen forlænget med to yderligere år. 

Det meddeler AB på sin hjemmeside. 

- Jeg er ekstremt glad og stolt over at fortsætte som cheftræner i AB. Vi har en klar vision for, hvad vi ønsker at bygge sammen i de kommende år. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Betinia Liga -AB forlænger med cheftræneren
Foto: Mia Hansen

- Vi kommer ud af en succesfuld sæson, og det, der står klart for mig, er, at klubben og alle omkring den er enormt sultne efter endnu mere succes. 

- Nu er tiden inde til at bygge videre på det, vi har skabt her gennem de seneste år, siger han til klubbens hjemmeside. 

AB har også forlænget aftalen med midtbanespilleren Marco Versterholm. Han har også fået kontrakt til sommeren 2029. 

AB åbner Betinia Liga-sæsonen mod Vejle Boldklub den 24. juli. 

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce