

Der var en intens kamp på menuen i 2. division, da AB havde besøg af FC Roskilde i 2. division.
Her lignede det længe, at det ville blive en pointdeling, men hjemmeholdet ville det anderledes.
Dybt inde i overtiden gik Frederik Ellegaard Christensen til straffesparkspletten og fik sendt bolden i nettet til 3-2 for AB.
Simon Holden, der var udvalgt som AB-anfører til kampen, siger til klubbens hjemmeside, at han bestemt ikke havde forudset en dramatisk afslutning på opgøret.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er lidt i chok på en eller anden måde. Jeg havde ikke regnet med, at det blev så hektisk en kamp. Vi viste godt, at det ville blive en svær kamp. Roskilde har jo drillet os før. De har nogle gode spillere og et stærkt hold. Vi vidste også, at de ville komme med et højt pres noget fart og styrke i duellerne.
- Som i sidste kamp var det flot, at vi i det meste af kampen stod imod. Og så er det bare en helt vanvittig afslutning, hvor vi bliver ved med at tro på tingene og kæmper som gale.
- Kæmpe cadeau til drengene - det var fantastisk. Det viser bare det sammenhold, der er på holdet og vi bliver med at tro på det, lige meget hvad der sker, siger 21-årige Simon Holden.
AB har gang i en imponerende stime i 2. division, da mandskabet har fået hele 22 point i de seneste otte kampe.

AB
CampoBet 2. division

































