Når foråret i 2. division starter op igen, må AB-cheftræner Patrick Birch Braune se bort fra Lucas Koch.
Venstrebacken er nemlig færdig i Gladsaxe-klubben, da han ikke får forlænget aftalen, som udløber ved udgangen af 2022.
- Vi takker Lucas for mange års tro tjeneste. Han har været med hele vejen fra ungdomsspiller til senior.
- Lucas skal nu prøve at slå igennem som seniorspiller i en anden klub. Vi har været rigtig glade for hans indsats og ønsker ham alt det bedste i fremtiden, siger Patrick Birch Braune til klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

21-årige Lucas Koch nåede at spille 49 kampe for AB, men i denne sæson er det blot blevet til spilletid i fire af slagsen.
Det er generelt nye tider i 2. divisionsklubben.
Som bold.dk tidligere kunne afsløre, blev AB nemlig i november opkøbt af investorgruppen Five Castles Football Group.


AB
CampoBet 2. division































