2. division -Tysk forsvarer var sikker: Skulle ikke tænke lang tid over AB-skifte
2023-01-17 12:10:01
Foto: AB

Tysk forsvarer var sikker: Skulle ikke tænke lang tid over AB-skifte

Adrien Koudelka er netop skiftet til AB, og han siger, at AB nok skal opnå stor succes. Tyskeren fortæller, at han vil gøre alt for at løfte holdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

AB har hentet massivt ind i dette transfervindue, og en af de nye spillere er 20-årige Adrien Koudelka, der tidligere har været en del af Augsburg. 

Den tyske forsvarer siger til klubbens hjemmeside, at holdets succes er det altoverskyggende for ham. 

- Jeg forsøger altid at give alt for holdet. Mine styrker ligger i at forsvare og i min mentalitet, men jeg forsøger også at blande mig i kampene med mine spillemæssige færdigheder.

Tyskeren vil forsøge at løfte klubben til nye højder, og der var ikke meget tvivl, da AB henvendte sig.

- Danmark er et fantastisk land med meget høj livsstil. Jeg hørte om AB-projektet, og jeg var meget interesseret fra begyndelsen. 

- Vi havde nogle gode samtaler, og derefter behøvede jeg ikke at tænke mig om i lang tid, siger Koudelka og tilføjer.

- Jeg ved, at der er mange nye ting, som er sket i klubben på kort tid, og jeg håber, at vi som hold hurtigt bliver en enhed. Sker det, er jeg sikker på, at vi kan opnå stor succes. 

- Mine forventninger til mig selv er, at jeg kan bidrage og være med til at løfte holdet endnu mere.

AB er lige nummer tre i 2. division, og Koudelka spillede i efteråret for SGV Freiberg i Regionalligaen. 

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce