3. division -Englænder har SL-drøm: Inspireret af Solskjær
Foto: AaB
2022-07-29 12:10:01
Foto: AaB

Englænder har SL-drøm: Inspireret af Solskjær

AB Tårnby-spilleren Bayan Fenwick har store trænerambitioner, og han er inspireret af sin tidligere manager Ole Gunnar Solskjær, siger englænderen til bold.dk. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 1. runde

FT

DAL

0 - 1

ABT

Bayan Fenwick er blot 28 år, men englænderen har store planer for fremtiden. 

AB Tårnby-spilleren vil nemlig gerne være cheftræner på den højeste hylde i Danmark, og englænderen mener, at han har meget at bidrage med.

Bayan Fenwick siger til bold.dk, at han er i gang med sin B-licens, men englænderen har allerede tilegnet sig meget viden. 

- Mit mål er at blive en fodboldtræner. Jeg har altid gerne villet det. Da jeg var 19-20 år, trænede jeg U13-holdet i Crystal Palace, og jeg fik min engelske licens, da jeg var under 20 år. Nu prøver jeg at få min B-licens, og jeg har trænet i Aabybro. 

- Jeg stoler på min viden angående fodbold, og hvordan jeg ser på spillet. Jeg forstår spillet, og jeg læser og ser meget fodbold. Jeg har læst om Guardiola og har læst Pocchetinos og Ancelottis bog, så det er en virkelig stor passion for mig at blive træner så hurtigt som muligt, siger Bayan Fenwick til bold.dk. 

Hvilket ambitioner har du?

- Jeg vil gerne være træner på det højeste niveau, og jeg har spillet under nogle af de bedste trænere. Jeg har været i Crystal Palace, som rykkede op i Premier League, og jeg har haft Ole Gunnar Solskjær som manager. 

- Jeg har også haft Ian Holloway og Tony Pulis i Crystal Palace. Jeg har spillet under nogle fantastiske managere og lært meget, så at blive træner i Superligaen på det højeste niveau er det ideelle mål, og det vil jeg gerne. 

Skal have mere erfaring

Tilbage i 2014 var han en del af Cardiff, hvor Ole Gunnar Solskjær var manager, og Fenwick beundrer nordmandens måde at træne på. 

- I stedet for at være træner for et hold, så var han (Ole Gunnar Solskjær, red.) meget individuel i forhold til at træne hver enkelt spiller på sin egen måde, og det kunne jeg virkelig godt lide. Han så på folks styrker mere end folks svagheder og forsøgte at gøre folks styrker endnu bedre. 

- Mange af mine træneridealer kommer fra den måde, som han havde relationer til spillerne på. De små teknikaliteter, som han gav mig, gjorde mig til en meget bedre spiller, og han gjorde mig endnu bedre til mine styrker end at forbedre mine svagheder. 

Planen er, at han stille og roligt skal oparbejde noget erfaring, inden englænderen for alvor kaster sig fuldt ud i trænergerningen. 

Ved siden af tilværelsen som 3. divisionsspiller i AB Tårnby, har han fået sig et job som ungdomstræner i A27, der et nyt træningssamarbejde mellem AB Tårnby, Dragør Boldklub og Kastrup Boldklub.

- Hvis jeg får tilbudt et Superliga-job i morgen, så tror jeg, at jeg vil stoppe med at spille fodbold for at hengive mig til trænergerningen. Trænergerningen vil snart blive prioriteret, men lige nu er jeg ikke på et trænerniveau, så jeg kan have det som et fuldtidsjob, siger Bayan Fenwick til bold.dk. 

Fenwick og AB Tårnby skal møde Dalum IF på udebane i den første kamp i 3. division, og den bliver spillet lørdag 6. august.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 1. runde

FT

DAL

0 - 1

ABT

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce