Emir Bajrami stopper som assistenttræner for Aberdeen.
Svenske Jimmy Thelin, der er cheftræner for klubben, fortæller, at det skyldes personlige årsager.
- Situationen er meget vanskelig og meget uheldig, men vi forstår og respekterer fuldt ud den beslutning, som Emir har været nødt til at træffe.
- Vi ville alle gøre det samme i hans situation, og vi ønsker ham og hans familie alt det bedste for fremtiden.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Alt vores fokus i øjeblikket er at komme tilbage på sporet og styrke truppen i transfervinduet, og så vil vi se på trænersituationen, når den periode er overstået, siger Thelin til klubbens hjemmeside.
Emir Bajrami blev ansat som assistenttræner i klubben sammen med Thelin i sommer.
Den 36-årige træner noterede sig for 18 landskampe for Sverige i løbet af sin aktive karriere.
Det fremgår ikke, hvilke personlige årsager der har fået Bajrami til at stoppe i klubben.


Aberdeen
Premiership



































