







AC Horsens hentede tre point i Haderslev søndag eftermiddag.
Sønderjyske kom ellers bedst fra start og bragte sig foran efter et flot saksesparksmål.
Men Horsens holdt hovedet koldt og red videre på bølgen af selvtillid, de har bygget op over de første Superliga-runder.
Det hjalp selvfølgelig også, at Sønderjyske fik tildelt et rødt kort efter blot 23 minutter.
Horsens endte i sidste ende med at vinde med 5-2, og sådan en storsejr havde cheftræner, Niki Zimling, ikke forventet.
- Nej, det havde jeg ikke. Jeg havde regnet med, som jeg også synes, at det var til at starte med, en rigtig tæt kamp med en masse dueller og en masse fight og små marginaler, der gør forskellen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men jeg synes, at når jeg står og kigger tilbage på kampen, at den kamp, vi spiller i overtal, er rigtig, rigtig veludført på måden, vi gør tingene på. Så det er jeg rigtig stolt over.
- Mål og kort ændrer altid fodboldkampe, og det bliver også en anden kamp, end de første 20 minutter. Men når det er så sagt, så synes jeg, at vi spiller den til perfektion mere eller mindre. Vi lader selvfølgelig et dumt mål gå ind. Det skal vi aldrig gøre. Udover det så er det en perfekt overtalskamp, siger Zimling til Bold.
Horsens-træneren lagde ikke noget ekstra i, at sejren kom mod Sønderjyske, der på papiret kan betragtes som en konkurrent i bunden af rækken.
- Det vigtigste er, at vores præstation retfærdiggør og sandsynliggør en sejr. Det gjorde den i dag, og det er egentlig det vigtigste for mig.
AC Horsens har fået ti point i de første syv runder af 3F Superligaen.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
AC Horsens
3F Superliga

























