AC Milan forlænger med et af klubbens største talenter.
Tilbage i 2023 blev Francesco Camarda den yngste spiller nogensinde til at få debut i Serie A, da han i en alder af 15 år, otte måneder og 15 dage fik sin debut.
Tre år senere forlænger den unge italiener sin aftale med AC Milan, så parterne nu har papir på hinanden frem til sommeren 2031. Samtidig har Milan sikret sig en option på yderligere et år.
Det har den italienske klub fredag offentliggjort på sin hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den 18-årige angriber har været en del af AC Milans ungdomsakademi siden syvårsalderen og har taget turen op gennem klubbens ungdoms- og reservehold, inden han tog skridtet op på førsteholdet.
I sidste sæson var han udlejet til Lecce, hvor han spillede 23 kampe og scorede ét mål.
Camarda har spillet to landskampe for Italien.

AC Milan
Serie A



































