Massimiliano Allegris fremtid som træner i AC Milan har på det seneste været til debat.
Med kun én sejr i fem kampe halter formen i en grad, så Milan fortsat ikke har fået Champions League-kvalifikationen i hus.
Det bliver dog ikke Allegri selv, som opsiger samarbejdet med Milan efter sæsonen.
- Det har jeg ikke i tankerne. Lige nu er Milan det vigtigste for mig. Jeg tænker både på de næste kampe og næste sæson.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har arbejdet minutiøst og dedikeret med holdet i ti måneder og har stor respekt for de spillere, vi har til rådighed, så vi kan præstere vores bedste. Jeg håber at være i Milan længe, siger Allegri ifølge Football Italia.
Milan har på tredjepladsen to point ned til Juventus og tre point ned til Roma i kampen om at undgå femtepladsen.


AC Milan
Serie A


































