CL-triumf kostede dansk finaleplads: Stjernerne belønnet

31. maj 2003.

En hel sæson kulminerede for AC Milan på San Siro, da en middelmådig Serie A-sæson blev reddet takket være to pokalløft på bare tre dage.

- Det var rigtig stort, fordi det var jo en... Altså det var mange år siden. Men som jeg husker det, var det jo en super intens sæson for os, fordi vi kæmpede med i tre forskellige turneringer.

- I Serie A endte vi som nummer tre, hvor der var Champions League-pladser på spil. Derudover havde vi Champions League-finalen, som vi vandt. Og så var der Coppa Italia-titlen, så der var rigeligt tryk på.

En 31-årig Thomas Helveg var en af tre danskere, der spillede for Rossoneri i sæsonen 2002/03.

Han husker de sidste 11 dage af maj 2003 som hektiske, hvor en slutspurt skulle sættes ind for at gøre sæsonen til succes frem for fiasko.

20. maj var startskuddet med den første af to Coppa Italia-finaler mod Roma, og Thomas Helveg startede opgøret sammen med blandt andre Martin Laursen og Jon Dahl Tomasson.

- Vi vandt den første finale, hvor vi dominerede i Rom. Vi vandt faktisk ret overlegent, og det var en fed kamp – det var det virkelig.

Thomas Helveg i duel med Francesco Totti i Coppa Italia-finalen 2003. Foto: Giampiero Sposito/Reuters/Ritzau Scanpix

Den danske back spillede hele kampen på Stadio Olympico, og sammen med et reservespækket AC Milan-hold var han med til at vinde 4-1 over Francesco Totti, Cafu, Antonio Cassano og de andre Roma-stjerner.

Fra nederlag med reserver til frasortering i CL-finale
Fire dage senere blev Serie A afsluttet med et nederlag til allerede nedrykkede Piacenza på 2-4. Kampen markerede det femte nederlag i de sidste ni ligakampe, og dermed var klubbens 17. mesterskab langt fra at blive til virkelighed med hele 11 point op til mestrene fra Juventus.

Helveg var kaptajn i den kamp, men som eneste fra B-kæden sammen med Martin Laursen, Fernando Redondo og Christian Brocchi, var signalet klar om, at det ikke var her energien blev lagt. De resterende var hevet op fra reserveholdet, og de store profiler blev alle sparet.

Den 28. maj skulle manager Carlo Ancelotti nemlig have det stærkeste kavaleri klar til den største af alle kampe – Champions League-finalen mod Juventus på Old Trafford i Manchester.

Dida, Costacurta, Nesta, Maldini, Kaladze, Gattuso, Pirlo, Seedorf, Rui Costa, Shevchenko og Inzaghi udgjorde A-kæden, og efter 0-0 trak det legendariske hold det længste strå i fra 11-meterpletten.

De store stjerne anført af Carlo Ancelotti kunne løfte 'pokalen med de store ører'. Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

Af danskerne havde kun Martin Laursen sneget sig med til en bænkplads i det engelske, mens Thomas Helveg var sorteret fra, og Jon Dahl Tomasson sad ude med en skade.

Stjernernes belønning gik ud over Helveg og co.
Den lange kamp i Manchester gav dog håb for Helveg om, at det kunne kaste endnu en startplads af sig i den anden Coppa Italia-finale bare tre dage senere på San Siro.

Men sådan skulle det ikke blive.

- Ancelotti valgte at belønne dem, som havde spillet Champions League-finalen, og gav dem en startplads.

- Indtil da var det ellers sådan, at vi havde delt kampene lidt ud, så dem der spillede Champions League ikke spillede så meget Coppa Italia.

- Men her ville han give de andre en belønning, så de kunne blive fejret på San Siro.

- Og det var lidt øv, for nu havde vi spillet os ind i finalen og havde lavet et godt udgangspunkt før returopgøret. Så vi havde mere eller mindre indstillet os på, at os, der spillede i Rom, ville blive genvalgt.

Med mægtige Ancelotti som træner var der dog ikke det store at indvende for Helveg og resten af reserverne, fortæller den nu 52-årige assistenttræner i OB.

- Der var sindssygt mange gode spillere i truppen. Jeg syntes, vi havde fået markeret i Rom i den første kamp, at selvom vi ikke var faste startere lige i den periode, så magtede vi opgaven.

- Som sagt havde vi mere eller mindre alle sammen håbet på, at vi fik den anerkendelse og kunne gøre arbejdet færdigt selv. Men jeg havde da også stor forståelse for, at det var en kæmpe mulighed for at få heltene fra Manchester til at vise sig frem på den hylde, som de nu engang havde fortjent.

AC Milan-kaptajnen Paolo Maldini kunne for anden gang på tre dage løfte hæve et trofæ over hovedet. Foto: Giampiero Sposito/Reuters/Ritzau Scanpix

- Men derfor er man jo stadig lidt ærgerlig, fordi man havde kæmpet og slidt for at nå dertil for så ikke at få muligheden for at gøre det færdigt, fortæller Thomas Helveg, som bare fik 17 kampe i sæsonen 2002/03. Syv af disse var i Coppa Italia.

Finale nummer to mod Roma endte 2-2, og Thomas Helveg kom ind til de sidste syv minutter af kampen.

Det endte med at være de sidste af slagsen efter fem år i AC Milan-trøjen, da han derefter skiftede til rivalerne fra Inter.

Selv om finalen på San Siro i forhold til spilletid var en skuffelse og skiftet lurede lige om hjørnet, så blev de to store titler og den fremragende afslutning på tiden i AC Milan fejret

- Det blev fejret på behørig vis, men vi havde jo stadigvæk den der finale, der hang os over hovedet. Så det var faktisk stille og roligt. Italienere fester ikke igennem før sæsonen er ovre i slutningen af året.

- Det var jo også fedt, fordi vi kom med det her mægtige resultat fra England af og havde lavet et fantastisk udgangspunkt. Så det var jo en stor fest.

Foruden de to titler den sæson spillede Thomas Helveg en væsentlig rolle i AC Milans italienske mesterskab i 1998/99, og backen med de 108 landskampe på cv’et kan glæde sig over i alt 147 kampe for storklubben.

To danskere er i Coppa Italia-semifinalerne. Hvem de er, og hvornår de spiller, kan du læse lige her.