Ralf Rangnick har sat sin underskrift på en ny kontrakt med det østrigske fodboldforbund (ÖFB).
Det bekræfter ÖFB lørdag aften på sin hjemmeside.
Her fremgår det, at Rangnick som minimum har takket ja til at fortsætte som landstræner frem til EM-slutrunden i 2028.
ÖFB oplyser, at kontraktforlængelsen er kommet i hus efter 'flere måneder intensive og tillidsfulde drøftelser.'
Nu glæder formanden, Josef Pröll, sig over, at aftalen er på plads.
- Det sender et vigtigt signal om, at vi er en enhed, og at vi har et fælles sportsligt mål. Den klarhed, der nu er opnået, betyder meget for holdet, siger ÖFB-formanden.
Ralf Rangnick blev for nylig sat i forbindelse med det ledige trænersæde i AC Milan, men nu fortsætter han altså som landstræner for Østrig.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere

VM
Østrig




































