2026-07-31 09:28:00

Milan-stopper: Amorim er en positiv person

Strahinja Pavlovic sætter ord på den første tid under Milans nye træner Ruben Amorim, som han beskriver som en positiv person.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

onsdag 5. aug

ACM

vs

INT

AC Milan er i fuld sving med forberedelserne til den kommende sæson under klubbens nye træner Ruben Amorim. 

Milans serbiske midtstopper Strahinja Pavlovic sætter i et interview med La Gazzetta dello Sport ord på den første tid under portugiseren og de taktiske ændringer, der er på vej.

- Indtil videre går alt godt, og vi arbejder på den rigtige måde. Træneren er en positiv person. Jeg ser mange idéer, og jeg håber, at vi i den kommende sæson kan gøre det endnu bedre end i den forrige, siger Pavlovic. 

Milan-stopperen fortæller, at Amorim har en anden tilgang end Allegri havde. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Milan-stopper: Amorim er en positiv person
Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix

Pavlovic vil dog ikke afsløre for meget. 

- Jeg kan ikke afsløre alle vores taktiske idéer (smiler, red.), men der er mange forskellige ting. Som I så i den første træningskamp, forsøger vi at spille med en høj forsvarslinje, og jeg tror, at det bliver den største forskel.

- Jeg tror, at træneren ønsker, at vi skal presse meget mere og hele tiden have os til at være på modstanderens banehalvdel.

AC Milan sluttede som nummer fem i Serie A sidste sæson.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

onsdag 5. aug

ACM

vs

INT

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce