2026-06-16 18:14:06

Officielt: AC Milan ansætter Ruben Amorim

AC Milan har tirsdag aften offentliggjort ansættelsen af Ruben Amorim. Den 41-årige træner tager over for Massimiliano Allegri, som blev fyret tilbage i maj.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Der er kommet ny sherif i Milano.

AC Milan har netop offentliggjort, at Rúben Amorim er klubbens nye cheftræner.

I meddelelsen oplyser den italienske storklub, at den har fulgt portugiseren gennem flere år, og nu er der altså blevet indgået en aftale med den eftertragtede træner.

- Vi har fulgt Rúben i flere år, og hans periode i Sporting har været yderst imponerende og afspejler præcis den spillestil, vi leder efter. 

- Han er en af de mest velforberedte og innovative trænere i den nye europæiske generation – ung, ambitiøs og med en moderne fodboldidentitet, der er kendetegnet ved at dominere kampene på bolden, et moderne presspil og en klar taktisk tilgang, siger Gerry Cardinale.

Hovedpersonen selv glæder sig til at overtage tøjlerne i AC Milan.

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Officielt: AC Milan ansætter Ruben Amorim
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

– Der er ambitioner, som følger én gennem hele karrieren, og at træne AC Milan har altid været en af mine, siger Rúben Amorim.

– Jeg ved præcis, hvad denne klub betyder: historie, prestige og en ekstraordinær fanskare over hele verden. Det er en udfordring, jeg tager imod med stolthed og begejstring, fuldt bevidst om, hvad disse farver repræsenterer. Jeg kan ikke vente med at komme i gang og opleve den passion, der driver AC Milan, hver eneste dag.

Han har fået en aftale frem til sommeren 2028 - med mulighed for at længe den med et ekstra år. 

Den 41-årige træner tager over for Massimiliano Allegri, som blev fyret tilbage i maj.

Aftalen er heller ikke helt dårlig for Manchester United. De ser nemlig ud til at spare millioner på, at AC Milan ansætter Amorim.

Læs mere om det her.

Rúben Amorim nåede at stå i spidsen for Manchester United i 63 kampe, hvor han endte med en sejrsprocent på 36,92.

Det er den laveste blandt de managere, der har overtaget posten efter Sir Alex Ferguson, som forlod klubben i 2013.

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce