Milan har fået en ny nummer 2.
Pervis Estupiñán blev nemlig hentet til den italienske storklub tilbage i slutningen af juli, og venstrebacken er nu blevet præsenteret på et pressemøde.
Her satte den tidligere Brighton-profil ord på sit flotte skifte, ligesom han også glæder sig over allerede at have skrevet historie uden én eneste kamp i den sorte og røde trøje.
Estupiñán er nemlig den første ecuadorianer nogensinde på Milan-holdet.
- Hele verden – ikke kun Ecuador – kender til AC Milan, fortæller Estupiñán ifølge Pazzidifanta.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har ikke haft mulighed for at spille med holdet tidligere, men jeg kender spillerne, der har spillet her. Jeg er meget glad for at være på dette hold, fordi jeg har arbejdet hårdt for at komme hertil. Jeg er en fysisk spiller, og jeg prøver altid at holde mig i god form.
- Takket være denne forberedelse føler jeg mig godt tilpas, og jeg er klar til at spille på San Siro. Mit mål er at blive her i lang tid. Jeg vil skrive historie i denne klub. Mange mennesker i Ecuador er nu AC Milan-fans. Jeg er stolt over at være den første ecuadorianske spiller i klubbens historie.
Pervis Estupiñán kan få kompetitiv debut, når Milan søndag tørner sammen med Bari i den italienske pokalturnering.

Serie A er sjovere med dit eget managerhold
Sæt dit hold på Holdet.dk og kæmp om håneretten i miniligaer med venner, familie og kolleger.
Dine spillere scorer point i virkelighedens kampe – og du kan justere truppen mellem runderne.
Spillet starter lørdag den 23. august kl. 18.30 - og med Bold+ Konto får du eksperttips fra Klubhuset.

AC Milan
Serie A





































