Pione Sisto har fået styr på fremtiden. I hvert fald frem til sommer.
AE Larisa har fredag offentliggjort tilgangen af danskeren, der har skrevet under på en halvårig aftale.
Torsdag aften brød Sisto med Aris Thessaloniki, som han var i aktion for ni gange i løbet af efteråret.
Det blev samlet til 31 optrædener i Thessaloniki-klubben, som hentede Sisto i sommeren 2024.
Kantspillerens nye klub, AE Larisa, indtager 11. pladsen i den bedste græske række.
Pione Sisto har en fortid i FC Midtjylland, hvor den lille kreatør over to omgange nåede at spille 214 kampe med 46 mål og 22 oplæg til følge.
Han har også spillet for Celta Vigo og Alanyaspor, mens det blev til 26 landskampe for Danmark.


AE Larissa
Super League
































