2025-05-11 19:27:38

AGF-anfører erkender: Vi er ramt på selvtilliden

Patrick Mortensen erkender, at man efter det femte 1-3-nederlag i streg er ramt på selvtilliden. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Aarhus
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 30. runde

FT

AGF

1 - 3

RAN

24'
01
Wessel Dammers
Mål
28'
11
Patrick Mortensen
Mål
47'
12
Stephen Odey
Mål
64'
13
Norman Campbell
Mål

For femte kamp i streg tabte AGF med 1-3. 

Foruden de fem 1-3-nederlag har AGF blot vundet én kamp i de seneste 11 forsøg, og det kan mærkes i AGF-lejren, fortæller Patrick Mortensen til Bold og den skrevne presse. 

For selvom man igen-igen var fint med langt henad vejen, så er det skarpheden i begge ender, der bliver afgørende. 

- Det er en lortefølelse. Først og fremmest er jeg ked af det på holdets vegne, og så er jeg ked af det i forhold til de spillere, der kommer ind på et hold, der ikke er i flow, qua vi har en masse skader. 

- Det er sgu hårdt, for jeg synes fandme, folk lægger en god indsats i det. Det er klart, at gassen går lidt af ballonen de sidste ti minutter, hvor vi godt kan se, hvor det bærer henad. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -AGF-anfører erkender: Vi er ramt på selvtilliden
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Jeg synes igen, at vi er godt med i dag - især i første halvleg, hvor vi også burde være foran. Jeg føler ikke, at deres første mål burde stå, da jeg bliver revet ned, men det er, hvad det er.

Patrick Mortensen referer til Wessel Dammers mål, hvor der blev flået godt og grundigt i angriberen - men hverken dommeren på banen, Lasse Graagaard, eller VAR-dommer Morten Krogh mente, der var noget at komme efter. 

Og derfor erkender Mortensen også, at man skal vende den indad i AGF. 

- Vi skal heller ikke lyde naive, for det er bare ikke godt nok, at vi igen taber 1-3 og lukker så mange mål ind. Vi er ramt på selvtilliden, og så er vi simpelthen for nemme at score imod. 

- Det er ikke kun de fem-seks bagerste, det er hele holdet, for vi er en enhed, og vi skal forsvare sammen. 

- Der er vi ikke gode nok, og vi kæmper utrolig hårdt for at få scoret vores mål, og så er vi for nemme at score i mod – og det er en dårlig cocktail, afslutter Mortensen. 

Patrick Mortensen kom endnu en gang på måltavlen i nederlaget, og derfor er han nu oppe på 20 mål i sæsonen. 

Der var dog også fans i AGF, der var utilfredse, hvorfor nogle af dem råbte 'Uwe out'. Det kan du læse mere om her. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 30. runde

FT

AGF

1 - 3

RAN

24'
01
Wessel Dammers
Mål
28'
11
Patrick Mortensen
Mål
47'
12
Stephen Odey
Mål
64'
13
Norman Campbell
Mål
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce