Det spidser til i AGF’s trænerjagt.
Det er i hvert fald status fra fodbolddirektør Carsten V. Jensen, der torsdag tog imod spørgsmål fra de fremmødte journalister. For torsdag formiddag deltog AGF-spillerne i opstartens anden træning, og dermed også den anden træning uden cheftræner.
Men hvor langt er man så fra at have en cheftræner til at styre slagets gang i klubben?
Svaret er, at de er langt tættere på, end tilfældet var for tre uger siden, da CV senest gav status – for der har været mange navne oppe at vende.
- Et slag på tasken over, hvad der har været oppe at vende i lokalet de sidste tre uger, det ved jeg sgu ikke – nok en 30 stykker.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det starter med en lang liste, og så bliver den kortere, og lige nu er den ikke særlig lang. Den er ikke særlig lang.
Er den nede på ét navn?
- Der skal altid være en back up og nogle muligheder, det giver sig selv, så man skal ikke slippe det hele på én gang, men der er ganske få tilbage.
Men hvor tæt er Carsten V. Jensen så på at finde en ny cheftræner?
- Det ved jeg ikke engang selv lige nu her, fordi der er altid ting, der sker, og der er også en dynamik derude, der kører frem og tilbage. Lige nu står jeg her og spilder tiden, så hvem ved, siger CV med et grin.
- Igen, vi kan ikke sætte dato og tid på, men vi er i hvert fald meget tættere på, end vi var for tre uger siden. Det er et kedeligt svar.
Onsdag bragte Tipsbladet historien om, at Jakob Poulsen skulle være et varmt emne i AGF, men når det kommer til konkrete navne, undlader CV at kommentere.
- Det vil jeg ikke kommentere. Der har været mange pæne navne – også danske navne, afslutter CV.
Det er den 20. juli, at AGF sparker sæsonen i gang mod Sønderjyske.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
3F Superliga




































