- Om jeg så skal kravle ind på banen, må det være sådan.
Sådan lyder det fra Patrick Mortensen, da bold.dk taler med angriberen om planerne for AGF's nye stadion.
'Skovens Arena' hedder stadionprojektet, der skal føres ud i livet af Zaha Hadid Architects.
33-årige Mortensen er mildest tal ellevild med planerne for det nye AGF-stadion, der efter prognosen står klar i sommeren 2026.
Til den tid er Patrick Mortensen 37 år, men det faktum får ikke angriberen til at lægge låg på sine ambitioner.
- Nu skal jeg ikke stå at love noget, men det første jeg tænkte var, at 'jeg skal bare spille på det stadion der.'
Artiklen fortsætter efter billedet

- Om jeg så skal kravle ind på banen, så må det være sådan. Fordi at komme ind på det stadion og få den opbakning, vi har haft det seneste års tid, vil være helt magisk, siger Mortensen.
I skrivende stund har Patrick Mortensen kontrakt med AGF til sommeren 2024, og derfor er målslugeren også klar over, at hans ambitioner også afhænger af andre end ham selv.
- Der skal to til en tango, for klubben har jo også noget at sige, men jeg synes virkelig, at det er flot stadion,
- Der er jo lang tid til, så vi må se. Jeg er jo også kommet op i årene, men lige nu er jeg jo fit, frisk og har ikke været skadet i lang tid.
- Vi må tage – ikke en kamp – men et år ad gangen. Jeg synes virkelig, at det er flot stadion, lyder det fra Mortensen.
Løfter hele byen
AGF's nye stadion får en kapacitet på op til 24.000 tilskuere, og ifølge Patrick Mortensen kommer den nye hjemmebane til at løfte hele Aarhus.
- Jeg var sgu næsten lidt bitter og ærgerlig og tænkte: ’Argh, skulle jeg lige været kommet fire/fem år senere til den her klub,’ fordi hold kæft, hvor ser det fedt ud.
- Jeg havde virkelig optur, da jeg så billederne og præsentationen af det. Jeg synes virkelig, at det er et fantastisk stadion, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det kommer til at løfte hele byen.
Kommer det hænge som en lille gulerod foran dig?
- Ja, helt klart, helt klart. Igen – jeg skal ikke stå at love noget, men det kunne da være fedt.
- Ceres Park er et fedt sted, men det er jo mega ærgerligt, at der er den løbebane rundt om. Kunne vi bare få vores tilskuere lidt tættere på, ville det give en helt anden stemning, afslutter Mortensen.
Nedenfor kan du se en video, der visualiserer planerne for det nye AGF-stadion:
— AGF (@AGFFodbold) December 14, 2022

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AGF
3F Superliga


































