




FC Nordsjælland er gået på sommerferie med bronzemedaljerne rundt om halsen.
Farum-klubben leverede et imponerende mesterskabsslutspil, hvor man endda var det bedste mandskab af alle, og sluttede af med at sætte Sønderjyske på plads.
Dermed kom bronzen i hus i sidste spillerunde.
Tredjepladsen giver adgang til Conference League-kvalifikationen i næste sæson, og derfor skal cheftræner Jens Fønsskov Olsen og co. nu ud og vise farverne.
Det stod dog bestemt ikke skrevet i stjernerne tidligere på sæsonen, hvor man i efteråret tabte flere kampe i streg og løb ind i store nederlag mod FC Midtjylland.
Havde du dengang troet på, at I ville vinde bronze?
Artiklen fortsætter efter billedet

- Nej, men jeg synes, der skete nogle ting med os omkring de der nederlag og i den sidste del af december. Der var sådan tegning til, at der var noget, der blev bedre. Vi blev måske lidt klogere allesammen.
- Så var der den pre-season, vi havde, hvor vi fik lavet de her justeringer, som har gjort det rigtig godt. Spillerne har set gode ud, siger Jens Fønsskov Olsen til Bold og den øvrige presse.
Nu gælder det så jagten på et europæisk ligaspil, og det er en turnering, som FC Nordsjælland skal være med i.
- Ja, ja. Det skal vi. Det omfavner vi med alt, hvad vi har. Det er en god udfordring. Det er jo det, alle trænere og spillere også drømmer om, at kunne konkurrere uden for landets grænser.
- Det bliver en fed udviklingsmulighed for hele vores klub, fordi alle får lidt mere travlt, når vi skal af det der, afslutter FC Nordsjælland-cheftræneren.
FC Nordsjælland kunne udover bronzemedaljerne også fejre en sejr på 4-1 over Sønderjyske.

Det største derby i årevis - uden restriktioner
Hattrick | Afsnit 83Der venter et vaskeægte derby torsdag aften, når Brøndby og FC København tørner sammen i superligaens Europa-playoffkamp - og denne gang bliver det med udebanefans på tribunerne.
Læs mere


FC Nordsjælland
3F Superliga








































