Patrick Mortensen har et halvt år tilbage af sin aftale, men angriberen er nu i dialog med AGF's nye fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, om fremtiden.
Det fortæller angriberen til træning fredag.
- Jeg har haft en kort snak med CV i går (torsdag, red.), og der er en begyndende dialog. Så det er positivt, og ellers tror jeg, at vi bare tager den internt herfra.
- Det er klogest for alle, og det er også vigtigst for mig. Vi har et spændende forår, og for mig er det vigtigt at komme i god form og gøre mig klar til første kamp.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Når der er nyt, skal jeg nok melde noget nyt ud, men der er dialog, og ellers holder vi det internt, siger Patrick Mortensen.
35-årige Mortensen står noteret for 93 mål i 212 kampe for AGF.
Tidligere har anføreren ytret et ønske om at være i klubben, når AGF's nye stadion åbner.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AGF
3F Superliga
































