2026-04-24 12:39:00

Jesper Hansen sov dårligt: Var hårdt mentalt

- Jeg har fået så mange søde beskeder fra nær og fjern. Kollegaer, gode venner og fans. Jeg har forsøgt at bruge det frem mod FCN-kampen, siger Jesper Hansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 28. runde

FT

FCN

1 - 1

AGF

31'
01
Patrick Mortensen
Mål
83'
11
Levy Nene
Mål

Jesper Hansen gav svar på tiltale. 

Mandag kostede den rutinerede keeper et mål mod FC Midtjylland, men torsdag i Farum var det lige omvendt. 

Jesper Hansen stod glimrende i 1-1-kampen, og mod slutningen af kampen sørgede han med flere gode redninger for, at AGF ikke tabte til FC Nordsjælland.

Efter opgøret i Farum satte AGF-keeperen ord på dagene efter fejlen på MCH Arena.

- Jeg vil ikke stå og lyve: Det har været hårdt mentalt og svært at lægge det væk. Det har fyldt meget. Men jeg har heller ikke været i tvivl om, at jeg kunne lægge det til side, så snart vi skulle i aktion igen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Jesper Hansen sov dårligt: Var hårdt mentalt
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Jeg kender mig selv og ved, at jeg godt kan håndtere den dårlige omtale og de beskeder, der tikker ind, som man ikke gider at læse. 

- Der var da nogle gange, hvor jeg lige vågnede op den første nat efter kampen, men jeg kom ud på træningsbanen dagen efter og fik det rystet af mig, siger Hansen.

Da den 41-årige keeper trådte ud på kunstgræsset i Farum torsdag aften, var det med stor hyldest fra AGF-fansene.

- Det startede allerede efter kampen mod FC Midtjylland, og så fortsatte det, da jeg trådte ud til opvarmningen mod Nordsjælland. Jeg har fået så mange søde beskeder fra nær og fjern. Kollegaer, gode venner og fans. Jeg har forsøgt at bruge det frem mod FCN-kampen.

- Jeg er glad for at have et par gode redninger, og det er dejligt at hjælpe holdet tre dage efter en fejl fra min side. Jeg håbede på at slå tilbage, og det var dejligt at gøre, siger AGF-keeperen. 

Jesper Hansen fortsætter. 

- Jeg har haft fokus på at komme tilbage, det er klart. Det har fyldt meget for mig. Der har været mange steder og medier, hvor jeg har kunnet se mit ansigt. 

- Jeg har forsøgt at lægge de tanker fra mig og fokuseret på at gå ind og spille en god kamp mod FC Nordsjælland. Det gik fint, men jeg er ærgerlig over, at vi ikke holder føringen, afslutter Jesper Hansen. 

Den 41-årige keeper står noteret for 149 kampe i AGF-trøjen.

Podcast Cover

Eriksen vil til EM 2028

Hattrick | Afsnit 67

Christian Eriksen fortsætter på landsholdet – og har nu også sat et konkret mål for fremtiden. 

Læs mere
-14:15

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 28. runde

FT

FCN

1 - 1

AGF

31'
01
Patrick Mortensen
Mål
83'
11
Levy Nene
Mål
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce