



Fredag eftermiddag spillede AaB sommerens første testkamp.
Modstanderen var Viborg, og det var netop Superliga-klubben, der lagde bedst fra land.
18-årige Magnus Olsen sørgede nemlig for at bringe VFF i front efter ti minutter, da han sendte et indlæg fra Srdjan Kuzmic i mål.
Nordjyderne fik dog udlignet inden pausen. Det var et afrettet forsøg fra Markus Kaasa, der bragte balance i regnskabet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kaasa og AaB var dog ikke færdige, for efter 50 minutter satte nordmanden igen bolden i mål og bragte Steffen Højers hold på 2-1.
Kort efter scorede Brian Nwadike til slutresultatet 3-1.
AaB spiller træningskamp igen onsdag d. 7 juli, hvor Randers venter. Viborg møder Notts County den 11. juli.

AaB
Viborg FF
Træningskampe



































