Jakob Poulsen har tidligere teaset for, at han har mulighed for at udvide trænerstaben, og det har han nu gjort.
AGF oplyser, at 26-årige Markus Uglebjerg er ny assistenttræner i klubben.
Uglebjerg var senest ansat i Lech Poznan, som han tidligere i december forlod af personlige årsager.
Nu er han så på plads i AGF, hvor han bliver genforenet med Poulsen. De to har tidligere arbejdet sammen i Viborg FF.
Carsten V. Jensen, der er fodbolddirektør i AGF, ser frem til samarbejdet.
- Markus har af personlige årsager ønsket at komme hjem til Danmark fra sit job i Polen, og det gav os muligheden.
- Sin unge alder til trods har Markus allerede god erfaring fra topfodbold.
- Med hans stærke kompetencer har vi nu samlet en yderst kompetent stab omkring vores cheftræner, og det er selvfølgelig også en fordel, at han og Jakob allerede har haft et godt samarbejde i Viborg FF, siger han til klubbens hjemmeside.
Poulsen sætter også ord på nyheden.
- Det har været let for mig at komme til AGF, fordi jeg fra dag et har haft en meget dygtig stab omkring mig. Den stab forstærker vi nu yderligere med Markus, som jeg ser frem til at arbejde sammen med igen, siger Jakob Poulsen.
Uglebjerg starter i jobbet efter nytår.

Brøndby kan udnytte Nørgaard-klausul
Hattrick | Afsnit 91Thomas Nørgaard er en brandvarm kandidat i Brøndby, som ikke vil få de store problemer med at købe cheftræneren fri af Sønderjyske.
Læs mere
AGF
3F Superliga
































