Magnus Knudsen har været et fyrtårn i Superligaen for AGF. En hjørnesten, da guldet blev spillet hjem i foråret.
Men, da han og holdkammeraterne skulle steppe op, faldt holdet sammen.
For hverken Magnus Knudsen eller andre formåede at levere varen, da behovet var størst.
Det endte med en afklædning for åbent tæppe i anden halvleg mod Sabah, hvor AGF var spillet ud af brættet.
- Det er hårdt lige nu. Mange af vores drømme er knust, erkender Magnus Knudsen, der havde drømt om AGF kunne gå hele vejen til Champions League.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det sker ikke nu, hvor Sabah blev endestationen i tredje kvalifikationsrunde.
- Vi laver alt for mange fejl og må erkende, vi ikke er gode nok. Vi giver dem to-tre gratis mål og det gør tingene svære, når det sker, siger Magnus Knudsen.
- Det er sådan fodbold er af og til. Det går op og ned. Og ikke meget stemte for os mod Sabah, erkender den norske midtbanemotor.

Han nægter at bruge flere udskiftninger i forsvaret som en forklaring eller undskyldning på, at AGF-mandskabet slet ikke leverede varen i returkampen.
- De 11, der spillede fra star, er kloge spillere. Nye er kommet ind. Dem har vi taget godt imod.
- Udskiftninger skal slet ikke være nogen undskyldning for vores dårlige præstation, pointerer Magnus Knudsen.
AGF spiller allerede fredag, hvor Viborg venter på udebane.
Siden gælder det en kamp mod Benfica i Europa League-kvalifikationen i næste uge.
Her starter AGF på udebane mod det portugisiske storhold.

AGF
CL-kval




































