En æra er forbi i AGF.
Anfører Patrick Mortensen stopper i klubben, når hans kontrakt udløber denne sommer.
Det oplyser Aarhus-klubben på sin hjemmeside, hvor Mortensen begrunder sin afsked med de danske mestre.
- Jeg har været i en god dialog - både med AGF og med mig selv, men er - også i samråd med min familie - nu kommet frem til, at min sidste tid som fodboldspiller skal være et andet sted end i Aarhus.
- Som alle ved har AGF og Aarhus betydet utrolig meget for mig både som fodboldspiller og menneske, og jeg tager de bedste minder og de stærkeste følelser for klubben, byen og vores fantastiske fans med mig videre.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg skylder alle den største tak for, hvad de har givet mig og min familie, og det, at have løftet mesterskabstrofæet for AGF her til sidst vil altid stå som det største for mig, siger Patrick Mortensen til klubbens hjemmeside.
Mortensen kom til Smilets by tilbage i januar 2019, hvor han siden har sparket sig ind i hjerterne på AGF's fans.
Det har han gjort med 265 kampe og 115 mål.
Patrick Mortensen slutter dermed af på toppen, efter at han var med til at få det danske mesterskab tilbage til Aarhus og AGF.

Brøndby kan udnytte Nørgaard-klausul
Hattrick | Afsnit 91Thomas Nørgaard er en brandvarm kandidat i Brøndby, som ikke vil få de store problemer med at købe cheftræneren fri af Sønderjyske.
Læs mere
AGF
3F Superliga































