




AGF er i forvejen hårdt ramt, og søndag kom der yderligere et par panderynker.
Mikkel Duelund blev indskiftet midtvejs i anden halvleg, men 14 minutter senere måtte han udskiftes igen.
- Duelund var positiv og dynamisk, men så vrikkede han om på sin ankel. Det er frustrerende for spilleren først og fremmest, men også for mig og holdet.
- Vi har brug for mere styrke og bredde, og det får vi ikke i øjeblikket. Vi får en eller to tilbage, men så ryger den næste. Det er det eneste frustrerende.
- Knægten er selvfølgelig helt ødelagt, for pokalfinalen er i fare for ham. Vi føler med ham, og det samme med Janni (Serra, red.) Han skulle have startet i dag, men han havde det ikke godt, fortæller Uwe Rösler.
I første halvleg måtte Michael Akoto desuden udgå.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Akoto kom tilbage fra skade og har nu spillet hver uge, og det er åbenlyst, at spilletiden har været for meget for ham, men normalt deler man spilletiden ud, men på grund af vores mangel på forsvarsspillere kan vi ikke det.
- Spillerne er nødt til at spille igennem, og så sker den slags desværre, siger Uwe Rösler.
På den positive side er, at Nicolai Poulsen så småt træner igen og kan være i spil til pokalfinalen, mens Jonas Jensen-Abbew snart ventes tilbage.
Til gengæld er det svært at sige med Felix Beijmo, som fortsat ikke er tilbage på græs.
AGF tabte søndagens opgør med 2-3 til FC København, men er den 9. maj tilbage i Parken til pokalfinalen mod Silkeborg.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
3F Superliga

























