2024-05-09 20:27:26

Rösler slår tilbage: Du skal lave dine lektier!

Uwe Rösler mener ikke, at AGF har givet op på Superligaen på grund af pokalfinalen, og han blev derfor utilfreds over et spørgsmål efter torsdagens nederlag mod Silkeborg IF.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - Final. runde

FT

SIF

1 - 0

AGF

38'
10
Oliver Sonne
Mål

AGF tabte torsdag pokalfinalen med 0-1 til Silkeborg IF, og Uwe Röslers tropper har derfor nærmest ikke mere at spille for i sæsonen.

Op til finalen er aarhusianerne gået fuldstændig i stå i 3F Superligaen, og det har virket som om, at alt fokus har været på pokalfinalen, da det har lignet, at AGF-træneren har sparet spillere frem mod finalen.

Efter torsdagens finalenederlag køber Uwe Rösler dog overhovedet ikke den præmis.

Du havde en anden tilgang end Silkeborg og har hvilet spillere før kampen. Nu har I ikke længere en rolle at spille i Superligaen. Var det den rette tilgang?

- Jeg tænker, at du er nødt til at lave dine lektier. Vi har ikke haft den luksus, at vi har kunnet hvile spillere, fordi mange af vores spillere har været skadet.

- Jeg har ikke hvilet Felix Beijmo i seks uger, så han kunne spille i dag, lyder Uwe Röslers svar.

Artiklen fortsætter efter billedet

Oddset Pokalen -Rösler slår tilbage: Du skal lave dine lektier!
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Men du har hvilet flere spillere, end Silkeborg har...

- Jeg har heller ikke hvilet Jonas Jensen-Abbew i tre eller fire uger, så han kunne spille en halv time. Så please, vi har ikke haft en luksus, hvor vi har kunnet spare spillere.

- Vi har hvilet Tingager, fordi han har haft en forstrækning, og det betød også, at han måtte udgå.

- Vi har også hvilet Mikael Anderson, fordi det er de to spillere, som har spillet flest minutter. Men ellers har vi ikke sparet nogen. Vi har spillet med dem, som vi kunne, siger Rösler.

Så det er ikke korrekt, at I har givet op i Superligaen på grund af pokalfinalen?

- Nej, det er det helt sikkert ikke. Så kender man ikke til fakta, og så ved man ikke, hvordan vores behandlinger har været, siger Uwe Rösler.

AGF ligger i øjeblikket på femtepladsen i 3F Superligaen og har 15 point op til FC Nordsjælland på fjerdepladsen.

I seks kampe i mesterskabsspillet har aarhusianerne kun hentet to point i seks kampe. Mandskabet tabte eksempelvis 2-7 mod FCN den 22. april.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - Final. runde

FT

SIF

1 - 0

AGF

38'
10
Oliver Sonne
Mål
Annonce

23 kommentarer

Se kommentarer
Annonce