Hvad er det, AGF jagter i deres nye cheftræner?
Det var ét af de spørgsmål, fodbolddirektør Carsten V. Jensen fik til dagens runde med Bold og den skrevne presse.
For med Uwe Rösler ude af døren skal der nye boller på suppen – så hvad er det egentligt, man leder efter?
Svaret er – blandt andet – en trænerprofil, der er dygtig til udviklingsdelen blandt især unge spillere.
- Den del er i hvert fald væsentlig, det er der ingen tvivl om. Det betyder ikke, at vi kigger på trænere, der arbejder rundt om på akademierne, det er det ikke.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Der skal være noget bund i vedkommende, før man kan komme op at ride på den hest, der hedder AGF. Der er noget at tøjle der. Det skal man have med. Det er en krævende pakke, der skal til, og det skal være en ’groundet’ personlighed, så man ikke bliver væltet omkuld af sådan nogle som jer (medierne, red.).
Så det kræver erfaring?
- Ja, det gør det også.
Carsten V. Jensen forklarer yderligere, at det ikke blot er selve cheftræneren, der er det, man kigger efter.
For det er også det hold, der arbejder rundt om cheftræneren, der gør sig gældende – især efter man tidligere torsdag sagde farvel til Röslers assistent, Rob Kelly.
- Ja, det er en del af det. Nu har vi skrevet, at Rob følger Uwe – og han er i øvrigt en fantastisk fyr at arbejde med, og jeg kan nemt anbefale ham.
- Men det er rigtigt, at opgaven er, at det ’team’, der skal fungere rundt om den nye cheftræner, skal være på plads. Der vil jeg så også påpege, at dem, der er i teamet, også læser jeres historier, og vi har et rigtig godt team.
- Lige nu og her er jeg fuldstændig tryg ved, at det, der kommer til at foregå fra den 18., ender med en rigtig god preseason – cheftræner eller ej. Vores preseason er planlagt, og vi har masser af kompetencer, afslutter CV.
Det bliver den 18. juni, at AGF-truppen igen skal møde ind til preseason, uanset om den nye cheftræner er på plads eller ej. For det handler om, at det skal være den rette, snarere end at finde en hurtig afløser - det kan du læse mere om her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
3F Superliga
































