Ajax kommer til at undvære Aaron Bouwman i resten af september.
Det oplyser den hollandske storklub søndag på sin hjemmeside.
Den 19-årige forsvarsspiller kom galt afsted, da Ajax lørdag aften mødte PSV, og han måtte i det 84. minut lade sig udskifte med store smerter.
Efterfølgende blev Bouwman kørt på hospitalet, hvor undersøgelser viste, at han havde pådraget sig flere skader.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Ajax-forsvareren blev indlagt på hospitalet natten efter kampen mod PSV.
- Undersøgelser viste, at Bouwman havde pådraget sig flere skader, herunder et kraftigt slag mod brystbenet og en forslået lunge, skriver Ajax.
Opgøret endte med en 3-1-sejr til PSV.
Den hollandske storklub oplyser samtidig, at Bouwman forventes at blive udskrevet søndag aften.

Ajax
Æresdivisionen

























