Erik Ten Hag var en stor succes i Ajax.
Fra 2017 til 2022 stod hollænderen i spidsen for Amsterdam-klubben, som han førte til tre mesterskaber, to pokaltitler og en Champions League-semifinale.
Nu kan han være på vej tilbage.
Ifølge De Telegraaf overvejer Ajax at hente Ten Hag ind, hvis det ender med en fyring af John Heitinga.
Heitinga har været cheftræner i Ajax siden sommer, men efter en svingende sæsonstart skulle der være varmt under hans sæde.
Artiklen fortsætter efter billedet

Især 0-4-nederlaget til Marseille i midtugen har angiveligt sat gang i spekulationerne om Heitingas jobsikkerhed.
Ifølge De Telegraaf er Erik Ten Hag åben for at tage jobbet i Ajax, hvis det ender med at blive aktuelt.
Ten Hag var senest cheftræner for Bayer Leverkusen, hvor han blev fyret efter bare tre kampe.
Den 55-årige hollænder har tidligere stået i spidsen for blandt andre Manchester United, Utrecht og Bayern Münchens andethold.

Ajax
Æresdivisionen


































