I juli sidste år blev Edwin Van der Sar ramt af en hjerneblødning under en ferie i Kroatien.
Den 53-årige tidligere Ajax-keeper blev hasteindlagt i Split, hvor han endte med at tilbringe to uger, inden han blev udskrevet.
Hollænderen kommer nu med opløftende nyheder omkring sit helbred.
I et interview med De Telegraaf fortæller han, at han er kommet sig over den voldsomme oplevelse og er sund og rask.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Mit helbred er godt.
- Jeg tror ikke, jeg har taget meget skade af det, fortæller den tidligere Ajax-boss.
Van der Sar trådte i maj sidste år tilbage fra sin rolle som administrerende direktør i Ajax.
Han nåede 312 kampe for klubben som aktiv spiller, hvor han blandt andet vandt Champions League.

Ajax



































