Wout Weghorst har spillet for Ajax siden sommeren 2024, men den hollandske angriber regner med, at han har tørnet ud for storklubben for sidste gang.
Kontrakten med Ajax udløber 30. juni 2026, og Weghorst regner ikke med, at den bliver forlænget.
- Jeg tror, at det er slut for mig i Amsterdam. Jeg er stolt af, at jeg fik lov at spille her, og det har været to gode år, siger han til ESPN.
- Mit fokus er på VM nu.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ajax endte nummer fem i Æresdivisonen, og Weghorst håber, at klubben vil lære af sæsonen.
- Jeg håber, at dette tjener som en lektie for alle i klubben. De ansvarlige skal lære af dette. Det er meget vigtigt, at fokusere på det langsigtede. Det er farligt kun at se på det kortsigtede, hvis man vil sikre klubbens stabilitet.
33-årige Wout Weghorst nåede 65 kampe for Ajax, og han scorede 20 mål.

Ajax
Æresdivisionen































