

Den tidligere Brøndby-assistent Matthias Jaissle løber rundt med armene over hovedet.
Lørdag stod han i spidsen for det Al-Ahli-hold, der vandt den asiatiske Champions League med en 2-0-sejr over japanske Kawasaki Frontale.
- Det er en vanvittig rejse, hvis jeg skal være ærlig. For ikke ret længe siden så det fuldstændig anderledes ud, siger Jaissle ifølge Reuters efter triumfen.
- Men fansene og klubben fortjener det. Deres støtte er helt utrolig, og derfor kunne drengene give dem noget tilbage, som de fortjener.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Sammen kan vi opnå særlige ting, og det skete nu. Jeg er totalt målløs. Al respekt for vores modstandere, for de gav os problemer, men alt i alt fortjente vi det.
- Vi har ikke haft et eneste nederlag i turneringer, så stor ros til spillerne.
Matthias Jaissle var assistent for Alexander Zorniger i Brøndby fra 2017 til 2019.
Den 37-årige tysker har stået i spidsen for Al-Ahli siden 2023.

Al Ahli
AFC Champions League





























