Cristiano Ronaldo har været i fokus i Saudi-Arabien, men det har bestemt ikke været for noget godt.
Det portugisiske medie A Bola kunne tidligere fortælle, at Ronaldo faktisk nægtede at spille for Al-Nassr, da han var utilfreds med, hvordan klubben blev drevet.
Det kom i kølvandet af Karim Benzemas skifte fra Al-Ittihad til Al-Hilal.
Strejken skyldes angiveligt utilfredshed med PIF, der er Saudi-Arabiens offentlige investeringsfond.
PIF ejer flere klubber i Saudi-Arabien, og Ronaldo skulle mene, at de andre klubber bliver prioriteret over Al Nassr.
Siden er Ronaldo dog vendt tilbage på træningsbanen, men med sig får verdensstjernen nu en advarsel.
En talsmand fra Saudi Pro League slår fast, at ingen - heller ikke Ronaldo - bestemmer over sin klub.
- Saudi Pro League er struktureret omkring et enkelt princip: hver klub opererer uafhængigt under de samme regler.
- Klubberne har deres egne bestyrelser, deres egne ledere og deres egen fodboldledelse. Beslutninger om rekruttering, udgifter og strategi ligger hos disse klubber, inden for en økonomisk ramme designet til at sikre bæredygtighed og konkurrencebalance. Den ramme gælder lige for hele ligaen.
- Cristiano har været fuldt engageret i Al-Nassr siden hans ankomst og har spillet en vigtig rolle i klubbens vækst og ambitioner.
- Som enhver elitekonkurrent ønsker han at vinde. Men ingen enkeltperson - uanset hvor betydningsfuld - bestemmer beslutninger ud over klubben, lyder det fra talsmanden til BBC Sport.
Dermed kan Ronaldo godt glemme alt om at bestemme i Al-Nassr, selvom han er klubbens helt store stjerne.
Tiden må vise, hvordan 41-årige Cristiano Ronaldo tager imod det budskab.
Sky Sports skrev i forbindelse med portugiserens angivelige strejke, at han overvejde sin fremtid i Saudi-Arabien.


Al Nassr FC
Saudi Pro League































