Kasper Dolberg kan være på vej videre fra Anderlecht.
Efter Danmarks sejr over Litauen i juni fortalte den danske angriber til Bold, at han ikke var afvisende over for et klubskifte denne sommer, mens han også slog fast, at Anderlecht er åben for at sælge ham.
Til det belgiske medie VoetbalNieuws fortæller Anderlechts træner Besnik Hasi, at klubben vil hente en direkte erstatning for Kasper Dolberg, hvis danskeren skulle blive solgt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hvis spillere som Dolberg bliver solgt, vil der blive arbejdet på en erstatning.
- Luis Vazquez er for øvrigt også i rigtig god form. Han har scoret i alle træningskampene og arbejder hårdt for holdet. Vi ønsker også meget mere konkurrence i angrebet, siger træneren til mediet.
Anderlecht vil ifølge mediet La Dernière Heure have mellem 12 og 15 mio. euro for den danske landsholdsangriber Kasper Dolberg, der har kontrakt frem til sommeren 2027

Anderlecht
Jupiler Pro League



































