Brian Riemer er færdig i Anderlecht.
Og det var en landsmand, der var med til at give den danske træner en fyreseddel
Het Laatste Nieuws skriver således, at formand Wouter Vandenhaute og fodbolddirektør Jesper Fredberg gav Brian Riemer besked om fyringen torsdag morgen.
Den danske træner tømte efterfølgende sit skab med ejendele, hvorefter han forlod klubbens anlæg, lyder det.
Derfor er det David Hubert, der er klubbens nye midlertidige træner, som står for træningen torsdag.
Artiklen fortsætter efter billedet

For et par dage siden tabte Anderlecht 0-2 mod Genk, og bagefter blev Riemer spurgt ind til sin jobsikkerhed.
- Jeg har elsket denne klub, siden den dag jeg ankom. Jeg har givet mit liv for denne klub, og det fortsætter jeg med at gøre.
- Jeg har ikke tænkt mig at spekulere i andre ting, for det ville være dårligt for mig som træner, sagde Riemer på et pressemøde.
Brian Riemer nåede at stå i spidsen for Anderlecht i ni kampe i denne sæson, hvor han blot tabte en enkelt.


Anderlecht
Jupiler Pro League




































