

VM-finalen mod Spanien endte på værst tænkelige vis for Enzo Fernandez.
Den argentinske midtbanespiller mistede besindelsen og blev udvist i finalen i en håbløs aktion, hvor han med et gult kort i bagagen valgte at smadre ind i Pau Cubarsi.
Dermed blev Fernandez sendt tidligt i bad i finalen, som Argentina endte med at tabe efter forlænget spilletid.
Efter kampen har Chelsea-profilen delt en besked på sociale medier efter nedturen.
- Som tiden går, indser man, at der er noget, som er meget større end et resultat. I årevis har den her gruppe repræsenteret vores land på den bedst mulige måde.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Den lærer én, at det at konkurrere ikke kun handler om at vinde, men om at give alt for trøjen og aldrig give op. At være en del af den her gruppe, som altid har rejst sig, kæmpet til det sidste og forsvaret de her farver med stolthed, ydmyghed og engagement, er noget, jeg altid vil værdsætte.
Midtbanespilleren sendte også en stor tak til de argentinske fans, som fulgte holdet gennem hele VM.
Til sidst understregede Fernandez, at han fortsat vil gøre alt for sit land, hver gang han får muligheden.
- At bære mit lands trøje er den største ære i min karriere, og jeg vil fortsætte med at give alt, hvad jeg har, hver eneste gang jeg bliver kaldt til at forsvare den, skriver Enzo Fernandez på Instagram.
Argentineren nævner dog intet om det røde kort fra finalen.

CL-millioner kan forgylde AGF: Historiens største
Hattrick | Afsnit 171Dagens Hattrick starter med et lidt skrattende opkald til Baku, hvor Bolds udsendte giver en optakt til AGF's kamp mod Sabah. Økonomien kommer i fokus.
Læs mere
VM
Argentina






































