Aris Limassol F.C. -Svensk profil har afvist Saudi-skifte: Vil på landsholdet
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix
2023-08-09 12:20:00
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Svensk profil har afvist Saudi-skifte: Vil på landsholdet

Den tidligere Malmö-spiller Franz Brorsson fortæller, at han endnu engang har afvist et skifte til Saudi-Arabien.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 3. runde

FT

ARL

0 - 1

RAK

Tilbage i januar 2022 valgte Franz Brorsson at afvise et stort tilbud fra Saudi-Arabien. I stedet tog han turen fra Malmö til cypriotiske Aris Limassol, hvor han siden har udviklet sig til en stor profil.

Han spillede således en stor rolle i den forgangne sæson, hvor det lykkedes Aris Limassol at sikre sig mesterskabet for første gang i klubbens historie.

De flotte præstationer er da heller ikke gået ubemærket hen, og nu fortæller den tidligere Esbjerg-spiller, at der endnu engang har været bud fra Saudi-Arabien.

- De (saudierne, red.) har vist interesse igen nu. Men jeg tøver, for så føles det som om, at jeg giver helt op på landsholdet. Jeg føler, at der går nogle år endnu, før man bare tænker penge, penge, penge.

- Landsholdet trækker stadig i mig. Det er en drengedrøm. Det giver jeg ikke op på endnu, fortæller den 27-årige stopper til Sportbladet.

Han fortæller på samme tid, at der også er interesse fra græske klubber.

- Der har været interesse fra Athen-klubberne. Derfor har jeg åbnet mine øjne for dem. Det er en større liga med større hold, der spiller i Europa næsten hvert år. Jeg har set mange spillere tage dertil og så komme på landsholdet. Det ville være et logisk skridt, slutter svenskeren.

Franz Brorsson står noteret for to landskampe.

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 3. runde

FT

ARL

0 - 1

RAK

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce