Mikel Arteta var godt og grundigt rasende i weekenden.
Godt nok vandt hans Arsenal-mandskab over Wolverhampton, men det holdt hårdt, efter Myles Lewis-Skelly så rødt kort umiddelbart før pausefløjt.
Den unge Arsenal-back nedlagde Matt Doherty i en tackling tæt på Wolverhampton-feltet.
Dommer Michael Oliver mente, at der var tale om en hensynsløs tackling, og det gav VAR ham ret i.
Derfor blev han sendt tidligt i bad til stor frustration for Arsenal-lejren.
- Det er så tydeligt, at jeg overlader det til jer. Jeg er rasende, men jeg lader det være op til jer.
Artiklen fortsætter efter billedet

- For det er så indlysende. Jeg tror ikke, at mine ord vil hjælpe, lød det fra Arteta efter slutfløjt.
Arteta gav også udtryk for, at Lewis-Skelly burde få sit røde kort annulleret, og derfor har de nu appelleret udvisningen.
Det skriver The Athletic.
Hvis appellen mislykkes, så står Lewis-Skelly til tre dages karantæne. Det vil betyde, at han misser kampene mod Manchester City, Leicester og Newcastle.
I videoen i artiklen kan du se den omdiskuterede udvisning.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Arsenal
Premier League



































