Myles Lewis-Skelly har været kædet sammen med Manchester United og Chelsea, men den alsidige Arsenal-spiller skal ingen steder.
Det fastslår cheftræner Mikel Arteta på et pressemøde torsdag ifølge Sky Sports.
- Jeg er 100 procent sikker, svarer spanieren til spørgsmålet, om Lewis-Skelly fortsat er hos The Gunners, når transfervinduet smækker i.
Ifølge flere engelske medier har Arsenal selv tilbudt den 19-årige midtbanespiller til klubber som Manchester United og Chelsea for at sikre transferindtægter, men at dømme ud fra Artetas udtalelser forholder situationen sig anderledes.
- De spillere, der har udviklet sig her i vores eget system, føler en speciel forbindelse til klubben, og det giver noget helt særligt. Det kan der slet ikke være tvivl om.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi skal tage os godt af dem, fordi de giver en helt særlig værdi til klubben, som er meget svær at finde.
- Derfor skal vi, når vi kan, beskytte de spillere så meget som muligt. Vi skal udvikle dem og gøre dem til vigtige spillere for klubben, siger Arteta.
Myles Lewis-Skelly står noteret for 76 optrædener i Arsenal. Han har kontrakt med klubben til 2030.

Detaljer om FCK-transfers og stort Stage-bud
Hattrick | Afsnit 2Vi starter dagens Hattrick med en række detaljer om Asger Sørensen, der er på vej mod FC København, mens Viborg har været i dialog med FCK om Hunor Nemeth. Vi kigger også på Jacob Neestrups store bud på Jens Stage.
Læs mere
Gør Premier League endnu sjovere
Har du styr på Premier Leagues stjerner, startopstillinger og overraskelser?
I Premier Manager sammensætter du dit eget managerhold, konkurrerer mod venner og kollegaer – og får noget på spil i hver eneste kamp.
Sæt dit hold i dag og kæmp om håneretten, når spillet starter 21. august 2026.

Arsenal
Premier League































