
Det var næsten to forskellige mandskaber, Arsenal dukkede op med i de to semifinaler i Champions League.
I hvert fald var der hele fem ændringer fra første kamp i Madrid til tirsdagens returkamp på Emirates Stadium.
Det skyldtes én ting, forklarer Mikel Arteta.
3-0-sejren Arsenal hentede i weekenden mod Fulham, hvor de 11 startere imponerede den spanske træner.
- Til sidst handlede det om min mavefornemmelse. Jeg havde en rigtig god følelse efter det, jeg så for nogle dage siden mod Fulham.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det var svært, for det er aldrig let at lade vigtige spillere starte ude - alle vil jo gerne begynde inde i sådan nogle kampe. Men man kunne se på dem, der kom ind, måden de gik på banen og hvordan de hjalp holdet, siger Mikel Arteta ifølge UEFA.
Bukayo Saka var en af de nye spillere, og han blev afgørende, da han scorede det enlige mål.
Han reagerede på sejren efter opgøret, hvor han var lidt utilfreds med at blive hevet væk fra festlighederne.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
Arsenal
Champions League





































