Arsenal må undvære Eddie Nketiah i den kommende tid.
Angriberen viste sig ellers en god erstatning for Gabriel Jesus, der måtte igennem en knæoperation, men i kampen mod Everton den 1. marts blev Nketiah skadet, hvilket har holdt ham ude af de to seneste kampe.
Til eftermiddagens pressemøde forud for Sporting Lissabon-kampen gav Arsenal-manager Mikel Arteta en opdatering på Nketiahs skadessituation.
- Vi skal være tålmodige. Det var en grim skade.
- Han har en stor udfordring foran sig. Det kunne have været langt værre. Han er stadig et par uger væk fra holdet, siger Arteta ifølge BBC.
Artiklen fortsætter efter billedet

Dog falder skaden til Nketiah måske på et godt tidspunkt set med Arsenal-briller, da Gabriel Jesus fik comeback i seneste kamp mod Fulham.
Torsdag venter returopgøret mod Sporting Lissabon i Europa League på Emirates Stadium.
Første opgør endte uafgjort 2-2.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Arsenal
Premier League
Premiership





































