2026-08-18 20:22:09

Medie: Cagliari-spiller er vågnet fra kunstigt koma

Yael Trepy, der i weekenden var involveret i en uhyggelig ulykke, er vågnet fra kunstigt koma. Det skriver Football Italia og flere andre medier. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 1. runde

lørdag 22. aug

PAR

vs

CAG

Cagliari-spilleren Yael Trepy var i weekenden involveret i en uhyggelig ulykke, hvor han var ved at drukne i en swimmingpool.

Trepy blev siden indlagt på hospitalet Santissima Annunziatas intensivafdeling, hvor han har været i kunstigt koma.

Nu er der godt nyt.

Den 20-årige franskmand er nemlig vågnet fra koma og har ikke vist tegn på neurologiske skader.

Det skriver Football Italia og flere andre italienske medier.

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Medie: Cagliari-spiller er vågnet fra kunstigt koma
Foto: Filippo Monteforte/AFP/Ritzau Scanpix

Lægerne kunne tirsdag stoppe respiratorbehandlingen, og Trepy blev senere på dagen taget ud af respiratoren.

- Da hans vejrtrækning var tilstrækkelig stabil, kunne vi stoppe den mekaniske ventilation og om eftermiddagen fjerne respiratoren, lyder det fra Stefania Milia, der er leder af hospitalets intensivafdeling, ifølge AlfredoPedulla.com.

Yael Trepy er efter sigende ved fuld bevidsthed, og han har på nuværende tidspunkt ikke udvist tegn på neurologiske skader.

Den unge angriber har kontrakt med Cagliari frem til sommeren 2030.

Cagliari har i skrivende stund ikke bekræftet, at Yael Trepy er vågnet. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 1. runde

lørdag 22. aug

PAR

vs

CAG

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce