Drømmen blev aldrig til virkelighed for Arthur Okonkwo.
Efter at han har tilbragt 15 år i Arsenal, forlader keeperen nu London-klubben, hvor han aldrig fik debut på førsteholdet.
Det bekræfter Okonkwo på sin Instagram-profil, hvor han har sat ord på afskeden, som sker i forbindelse med kontraktudløb denne sommer.
- Det er blevet tid til at sige farvel til Arsenal. Jeg kom til klubben i 2009, da jeg var otte år gammel, og jeg har så mange fantastiske minder fra de 15 år.
- Jeg har fået venner for livet og skylder så meget til alle de trænere, jeg har arbejdet med, holdkammerater, jeg har spillet med, fans, der har støttet mig, og alle, der er involveret i klubben, for at have hjulpet mig med at vokse og udvikle mig til den person og spiller, jeg er i dag.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Arsenal vil altid være noget særligt for mig, og jeg håber at se dem få succes i de kommende år, skriver Arthur Okonkwo.
Den 22-årige keeper har dog fået masser af kampe inde mellem stængerne andre steder.
Han har flere gange været udlejet, hvor han i denne sæson blev sendt til Wrexham og blev førstevalget i målet. Her havde han 14 clean sheets i 36 League Two-kampe.
Okonkwo var derfor stærkt medvirkende til, at Wrexham rykkede op i League One.
Han er da også blevet sat i forbindelse med et permanent skifte til Wrexham.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Arsenal
Premier League


































