ASA Aarhus tager i den kommende sæson hul på et nyt kapitel i CampoBet 3. division.
Oprykkerne er i fuld sving med forberedelserne, og fredag oplyser de, at sommerens første tilgang er på plads.
ASA Aarhus skriver på Facebook, at den 23-årige midtbanespiller Elias Jønson er ny mand i klubben.
Jønson sætter ord på, hvorfor valget faldt på ASA Aarhus.
- Jeg har hørt rigtig mange gode ting om klubben - især om det imødekommende miljø og det stærke sammenhold i omklædningsrummet.
- Det var noget, der tiltalte mig meget.
Elias Jønson spillede senest i Odder, der rykkede ud af 3. division i sidste sæson.
Derudover har han en fortid i AGF, AaB og Aarhus Fremad.


CampoBet 3. division
ASA Aarhus



































