AS Roma har hentet den argentinske landsholdsback Nahuel Molina i Atletico Madrid.
Den 28-årige højreback skifter til Roma efter fire sæsoner for Diego Simeones Atletico Madrid. Dengang kom højrebacken også fra Italien, hvor han spillede i Udinese.
Nu vender han retur til den italienske Serie A, hvor han kommer ind og skal kæmpe om pladsen på højrebacken i klubben.
Den argentinske VM-vinder fra 2022 har 64 kampe på CV'et i den italienske Serie A, hvor han i Atletico Madrid nåede at få 119 kampe.
Roma har set flere gevinster ved at få højrebacken ind i truppen grundet en særlig italiensk regel. I de italienske klubber må der maksimalt hentes to nye ikke-EU-spillere per sæson.
Artiklen fortsætter efter billedet

Selvom Molina spiller for det argentinske landshold, har han ifølge Sky Sports fået et spansk pas og kan dermed skrives ind som EU-spiller i Romas Serie A-trup.
Ifølge Sky Sports skulle prisen for Molina være i omegnen af 100 millioner kroner med mulighed for 30 millioner i bonus for backen.
Molina får nummer 20 på ryggen og en kontrakt til 2031 i Roma.

FCM's vilde vindue - bekymring i FCK og AGF
Hattrick | Afsnit 13FC Midtjylland har solgt for 647 millioner kroner i sommerens transfervindue, hvor der også er blevet købt dyrt ind med navne som David Martinez og Rasmus Nissen Kristensen.
Læs mere
Atletico Madrid
Roma
Serie A
La Liga



























