Colombianske Luis Muriel har været en stor profil for Atalanta siden skiftet fra Sevilla i 2019, men nu tyder noget på, at han ikke kommer i spil mere i år.
Muriel, der konkurrerer med Rasmus Højlund i angrebet, er nemlig blevet ramt af en skade, der holder ham ude i nogle uger, og dermed når han ikke i aktion inden VM-pausen.
Det skriver Gianluca Di Marzio. Atalanta har ikke selv bekræftet skadens omfang.
Colombia kvalificerede sig ikke til VM, og derfor får skaden ikke betydning for en eventuel VM-deltagelse.
Muriel har i sin tid i Atalanta spillet 137 kampe, scoret 60 mål og lavet 24 oplæg.



Atalanta
Serie A



































