Den spanske landsholdsmålmand Unai Simon spillede under EM-slutrunden med en skade i håndleddet.
Efter den spanske triumf blev det besluttet, at keeperen skulle under kniven, hvilket koster en skadespause på op til fire måneder.
Simon tilbød dog i sidste øjeblik at spille videre trods smerterne, da Athletics stand-in Julen Agirrezabala pådrog sig en skade i ugens løb.
- Unai tilbød at udskyde sin operation, men vi besluttede at følge den oprindelige plan. Det ville måske lukke et hul nu, men det ville bare skabe nye huller på længere sigt, bekræfter Athletic-træner Ernesto Valverde til Mundo Deportivo.
Agirrezabala ventes ude i en måned, hvorfor Athletic kan blive nødsaget til at starte La Liga-sæsonen med tredjevalget Alex Padilla på mål.
Athletic indleder sæsonen 15. August med en hjemmekamp mod Getafe.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Athletic Club
La Liga

































