Aleksey Miranchuk har fremtiden på plads.
Den russiske midtbanespiller skifter således til MLS-klubben Atlanta.
- Vi er glade for at skrive kontrakt med en spiller af hans kvalitet på dette tidspunkt i hans karriere fra en af Europas bedste ligaer.
- Han er en offensiv spiller, som er en fremragende chanceskaber, der er i stand til at score mål. I løbet af de sidste fire år har han været en stabil spiller i Serie A og har spillet mere end 40 kampe i UEFA Champions League og Europa League, mens han hjalp Atalanta med at vinde Europa League-titlen i 2023-24.
- Vi er glade for at kunne tilføje en spiller med hans erfaring og vindermentalitet til vores gruppe, og vi ser frem til at byde ham velkommen til Atlanta, siger teknisk direktør Carlos Bocanegra til klubbens hjemmeside.
Miranchuk står noteret for 13 mål og 19 oplæg i 98 kampe for Atalanta. Tidligere har han spillet for Torino og Lokomotiv Moskva.
Desuden kan offensivspilleren skrive 45 landskampe for Rusland på sit CV.


Major League Soccer
Atlanta United
































